Dag 5 – Regnvejr i Byron Bay
Da vi vågnede dagen efter i Byron Bay, var det til lyden af regn – heldigvis ikke slem regn. Jeg har en mission for i dag, og det er at købe et par shorts, da jeg kun har haft to par med fra Danmark.
Vi drog ind mod byen, hvor jeg splittede op med pigerne, da de shoppede deres egne ting, så jeg kunne finde et par shorts. Regnen var ikke noget, der rigtigt stoppede en.
Jeg blev lidt sulten efter og fandt så ud af, at adventistkirken i byen havde en café med sund mad. Så jeg gik derind, mødte en flink mand jeg snakkede med og fik en meget god vegansk lasagne.
Pigerne tog hjem til hotellet, men jeg gad ikke hjem endnu, så jeg tog hen i et fitnesscenter i byen for at træne. Det var et meget pænt og rent fitnesscenter.
Vi havde planer om at lave aftensmad, så efter fitness købte jeg ind til chili con carne og bar det hjem i regnvejr. Der var lidt uenighed om den tomatsauce jeg havde købt kunne bruges, men chat sagde den godt kunne.
Resten af dagen gik med ro.