Dag 1 – Første dag i Sydney

Vi er landet i Australien! Denice har et familiemedlem, som vi har fået lov til at bo hos her i Sydney – hendes fars kusine Anne.

Hun er rigtig sød, og vi bliver kørt hjem til dem, hvor vi får vores værelser. Allerede klokken 7 australsk tid vågner vi og gør os klar til at udforske byen. Vi bliver sat af ved Darling Harbour, går forbi Harbour Bridge og videre til det flotte, dansk-designede Opera House, hvor der selvfølgelig bliver taget en masse billeder.

Jeg havde ved en fejl glemt solcremen hjemmefra. Det er 33 grader og UV-indekset er 12, så jeg går ind i en kiosk og køber den billigste – en lille tube på 20 ml. Det viser sig at være en dårlig idé, for jeg sparer for meget på den og ender allerede på dag 1 med at blive solbrændt.

Hold musen over markørene for at se billeder

Senere tager vi en Uber til Bondi Beach – en virkelig flot strand – hvor vi bader og slapper af. Nogle af os lidt for længe i solen. Vi spiser burritos, spiller kort (røvhul og Irish Snap) og prøver at finde hjem uden data på telefonerne. Heldigvis når vi hjem inden det bliver alt for sent, med en klar plan om at tage ud og surfe i morgen.

Sydney om aftenen
Sydney kl. 23:02
← Forrige Næste →